Af Formanden for Landudvikling Slagelse, Jørgen Damgaard.
Et tilbageblik
I 2011 blev 8 nye projekter bevilget med i alt 3,9 mio ud af en samlet projektsum på kr.11,47 mio.
Alle projekter svingende fra almennyttige over sport og fritid til deciderede erhvervsprojekter. Det har været dejligt at kunne konstatere den stigende interesse og større bevågenhed, der er kommet om vore muligheder for at kunne give støtte til spændende projekter i lokalområdet.
2011 var også året, hvor en ekstra bevilling på kr. 280 mio til udvikling i landdistrikterne blev fordelt ud over landet, og hvor vores region modtog kr. 55,2 mio. De nærmere detaljer om organisering, procedurer, mv. er nu på plads og de første ansøgninger er allerede på vej mod en godkendelse, så 2012 bliver året, hvor hovedparten af disse midler er med til at sætte en række projekter i gang i regionens kommuner.
Ny minister og ministerium
Et nyt ministerium ”Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter” (MBBL) så dagens lys i forbindelse med regeringsskiftet, og Carsten Hansen er ny minister for området.
Dette har betydet, at det tidligere ”Netværkscenter” er flyttet til det nye ministerium, hvorimod ”Udviklingsstøttekontoret” forbliver i NaturErhvervstyrelsen og det er således fortsat der projektansøgninger skal behandles, når de er godkendt af bestyrelsen.
Senest støttede projekter
- Kidsvolley. Et projekt med formål, at opstarte et nyt idrætstilbud med Kidsvolley for børn mellem 6-12 år i landsbyerne Flakkebjerg og Boeslunde.
- Ungedreven udvikling der sigter mod at give unge ansvar for at udvikle kulturaktiviteter.
- Ungekomité under Landudvikling Slagelse, der sigter mod afdækning af unges behov og motivation for at oprette en UngeLag under Landudvikling Slagelse
- Pusat- forretningsudvidelse er et projekt der støtter et udviklingsprojekt i en virksomhed, der kan skabe arbejdspladser i området.
- Mind Your body er et projekt der understøtter etablering af privat fødeklinik knyttet sammen med en række nye tiltag der har relation til fødsel, før, under og efter.
2012
Det nye år 2012 bliver året, hvor ubrugte midler på landsplan fra tidligere år fordeles ud til LAG’erne, således at disse midler kan nå at blive anvendt, inden projektperioden udløber ved udgangen af 2013.
Vi forventer således at modtage ekstra midler her i begyndelsen af året.
Det bliver derfor uden tvivl et år, hvor der – udover de ansøgninger der allerede er modtaget – vil komme mange nye ansøgere med spændende projekter.
Bestyrelsen ser nu frem til at modtage spændende ansøgninger til den næste runde, dvs. inden den 26 februar, så de kan behandles af bestyrelsen den 15. marts.
Generalforsamling
Den årlige generalforsamling er fastsat til den 12. april. Nærmere indkaldelse udsendes senere.
Medlemskab af Landudvikling Slagelse
Medlemskab er gratis, så bliv medlem og dermed løbende orienteret om udvikling i landdistriktet.
Ny hjemmeside
Vi har nu snart fået etableret en mere moderne og levende hjemmeside, hvor du – udover faktuelle informationer, skemaer og vejledninger – kan læse om nogle af de mange projekter vi har givet støtte, ligesom der vil være andre aktuelle informationer.
Kommende ansøgningsfrister
Den 26. februar, den 13. maj, 26. august og 14. oktober er ansøgningsrunderne i 2012, så har du gode ideer til et projekt eller spørgsmål i øvrigt til Landudvikling Slagelse, er du velkommen til at kontakte vor
koordinator Jan Berg på 23367375, jbe
landudviklingslagelse
dk jbe
landudviklingslagelse
dk
eller formand Jørgen Damgaard på 20401035, j-damgaard
mail
dk j-damgaard
mail
dk