Månedligt arkiv for juli 2011

Sommerlukket i sekretariatet

Landudvikling Slagelse holder lukket i sekretariatet i ugerne 28, 29 og 30. Henvendelser i disse uger stiles til formand Jørgen Damgaard.

Formandens klumme Juli 2011 af formand Jørgen Damgaard

2011.
Det har været et meget aktivt og indholdsrigt 1. halvår med interessante og gode ansøgninger. Bestyrelsen har godkendt 5 spændende projekter – Nordens bord  – fodbold fra land til by – renovering af det røde pakhus i Skælskør, udvikling af Camping-boat samt en nærmere undersøgelse vedrørende  fisk i Storebælt.

Nærmere beskrivelse af de enkelte projekter kan ses på hjemmesiden.

Der er endnu 2 ansøgningsrunder i 2011, og Landudvikling Slagelse har endnu midler, så vi kan støtte projekter i næste halvår.

Generalforsamling.
Den 13. april afholdtes den årlige generalforsamling i Landudvikling Slagelse. Beretningen aflagt af formanden blev godkendt. Den kan ses særskilt på vor hjemmeside. Regnskab og budgetter for begge programmer blev fremlagt af revisor og godkendt.

På valg til bestyrelsen var Kaj Jespersen, Mogens Dahl Nielsen, Birgitte Müthel, Rie Thomsen og Jørgen Damgaard,  som alle genvalgtes. Endvidere valgtes Havnefoged Morten Holst Christensen for fiskeriområdet.

Som suppleanter genvalgtes Hans Vallentin Stoltz, Lars Birger Nielsen og  Anders Jannerup. Jørgen Damgaard genvalgtes som formand, ligesom Ole Buch Hansen fra Beierholm fortsætter.

Medlemskab af Landudvikling Slagelse.
Medlemskab er gratis, så bliv medlem og dermed løbende orienteret om udvikling i landdistriktet.

Ny pulje
En ny pulje kaldet ”200 mio. kr. pulje” har set dagens lys og et intensivt arbejde i Kommuner, region og LAG’er er i gang med udarbejdelse af strategi og indsatsområder, så en del af midlerne forhåbentlig kan lande i Slagelse Kommune som støtte til spændende udviklingstiltag. Den endelige udmøntning forventes ved årsskiftet.

 Samspillet med aktører i kommunen.
Det positive og gode samspil med Slagelse Kommune, i ”Innovation og Erhvervsudvikling” intensiveres yderligere gennem regelmæssige inspirationsmøder, men udmøntes også i konkrete fælles projekter.

Slagelse Erhvervsråd er ligeledes en vigtig samarbejdspartner, hvilket også gælder virksomheder,  organisationer og foreninger i lokalområdet.

Ny hjemmeside
Vi har nu fået etableret en mere moderne og levende hjemmeside, hvor du  – udover faktuelle informationer, skemaer og vejledninger – kan læse om nogle af de mange projekter vi har givet støtte.

 Næste ansøgningsfrist
Den 20. august er næste ansøgningsfrist, og har du gode ideer til et projekt eller spørgsmål i øvrigt til Landudvikling Slagelse, er du velkommen til at kontakte vor koordinator Jan Berg på 23367375, j-damgaardatmaildotdk  j-damgaardatmaildotdk                                           

God sommer
Vi er klar til at tage nye udfordringer op, og med disse ord ønsker jeg alle en aktiv, varm og god sommer.